Når livet ændrer sig – uanset om det skyldes glædelige begivenheder eller sorgfulde tab – bliver spørgsmål om arv pludselig meget nærværende. Hvem arver egentlig hvad, når vi ikke længere er her?
Og hvad kan vi selv gøre for at sikre, at vores nærmeste står bedst muligt, hvis det værste skulle ske? Arveret er et område, som mange først for alvor stifter bekendtskab med, når behovet opstår, men det kan have stor betydning for både dig og dine kære at kende reglerne på forhånd.
I denne artikel guider vi dig igennem arverettens grundlæggende principper, og vi sætter fokus på, hvem der automatisk arver efter dig – og hvem der ikke gør. Du får også et overblik over, hvordan du med et testamente kan tage styringen over, hvem der skal arve, og vi ser nærmere på særlige situationer som samlevende, sammenbragte familier og særbørn. Til sidst giver vi dig konkrete råd til, hvordan du kan sikre, at dine ønsker bliver respekteret, og dine nærmeste får de bedste muligheder i fremtiden.
Hvad er arveret, og hvorfor er det vigtigt?
Arveret handler om, hvem der får dine ejendele, penge og værdier, når du går bort. Det er de juridiske regler, der afgør, hvordan arven fordeles mellem dine efterladte – for eksempel ægtefælle, børn eller andre familiemedlemmer.
Arveretten er vigtig, fordi den sikrer, at der er klare retningslinjer for, hvem der arver, og hvordan det foregår. Uden reglerne ville der let opstå tvivl og uenighed blandt de efterladte, hvilket kan føre til konflikter og økonomisk usikkerhed.
Ved at kende til arveretten – og eventuelt selv tage stilling gennem et testamente – kan du være med til at sikre, at dine værdier fordeles, som du ønsker, og at dine nærmeste er bedst muligt stillet, når du ikke selv er der til at tage vare på dem.
Arveloven: De grundlæggende regler
Arveloven fastlægger, hvordan en persons formue fordeles mellem arvingerne, når vedkommende går bort, hvis der ikke er oprettet et gyldigt testamente. Udgangspunktet i arveloven er, at arven tilfalder de nærmeste slægtninge efter et bestemt system, hvor arvingerne inddeles i tre arveklasser.
Første arveklasse omfatter afdødes børn og ægtefælle, anden arveklasse omfatter forældre og deres børn (afdødes søskende), mens tredje arveklasse omfatter bedsteforældre og deres børn (afdødes farbrødre, morbrødre, fastre og mostre). Hvis der ikke findes arvinger i en given arveklasse, går arven videre til næste klasse.
Findes der ingen arvinger overhovedet, tilfalder arven staten. Arveloven indeholder også regler om tvangsarv, hvilket betyder, at visse nærmeste pårørende – typisk børn og ægtefælle – altid har ret til en del af arven, uanset hvad der måtte stå i et eventuelt testamente. Dette sikrer, at de nærmeste efterladte ikke kan gøres helt arveløse.
Hvem arver automatisk – og hvem gør ikke?
Når en person dør, bestemmer arveloven automatisk, hvem der får del i arven – hvis ikke afdøde har oprettet et testamente. Ifølge loven er det primært ægtefælle og børn, der arver automatisk. Børn, børnebørn og evt. oldebørn hører til den såkaldte første arveklasse, mens forældre og søskende kommer i anden række, hvis der ingen livsarvinger (børn, børnebørn) er.
Ægtefællen har altid ret til en del af arven, også hvis der er børn.
Derimod arver samlevende uden ægteskab eller registreret partnerskab ikke automatisk – uanset hvor mange år man har boet sammen, og uanset fælles børn. Stedbørn og papbørn har heller ingen automatisk arveret efter dig. Ønsker du, at andre end den nærmeste familie skal arve, eller vil du sikre din samlever, kræver det derfor, at du opretter et testamente.
Testamentet: Din mulighed for at bestemme selv
Et testamente giver dig friheden til selv at bestemme, hvordan din formue skal fordeles, når du ikke længere er her. Uden et testamente fordeles arven efter arvelovens standardregler, hvilket ikke altid stemmer overens med dine ønsker – især hvis du har særlige forhold, f.eks. sammenbragte familier, papbørn eller ønsker om at tilgodese bestemte personer eller organisationer.
Med et testamente kan du for eksempel sikre din samlever, give arv til velgørende formål eller bestemme, hvordan arven skal fordeles mellem dine børn.
Du kan også tage højde for eventuelle særlige forhold, som ikke automatisk bliver tilgodeset ved lov. At oprette et testamente er derfor en måde at tage kontrol over din arv og sikre, at dine nærmeste bliver behandlet efter dine egne ønsker.
Særlige situationer: Samlever, sammenbragte børn og særbo
Når det gælder arveret, opstår der ofte særlige udfordringer for samlevende par, sammenbragte familier og par, der lever hver for sig (særbo). Som udgangspunkt har samlevende, der ikke er gift, ingen automatisk arveret efter hinanden – heller ikke selvom de har boet sammen i mange år eller har fælles børn.
For at sikre hinanden skal man derfor oprette et testamente, hvor man indbyrdes bestemmer, hvad den ene skal arve, hvis den anden går bort.
I sammenbragte familier, hvor børnene ikke er fælles, har kun biologiske og adopterede børn automatisk arveret efter deres forældre.
Stedbørn arver altså ikke uden et testamente, hvor de specifikt betænkes. Endelig kan særboende par, der ønsker arveret, heller ikke regne med loven, uanset hvor længe de har været sammen. Alle disse situationer kræver derfor særlig opmærksomhed og rådgivning, hvis man vil sikre sine nærmeste – det kan nemlig få store konsekvenser, hvis man ikke får lavet de nødvendige testamenter.
Gode råd til at sikre dine nærmeste
Når du ønsker at sikre dine nærmeste bedst muligt, er det vigtigt både at kende reglerne i arveloven og at tage aktivt stilling til din arv. Overvej først, om dine nuværende ønsker om fordeling af arv stemmer overens med lovens standardregler – særligt hvis du har sammenbragte familier, papbørn eller samlever, som du gerne vil begunstige.
Lav et testamente, hvis du ønsker, at arven skal fordeles anderledes end lovens udgangspunkt, eller hvis du vil sikre, at specifikke personer får bestemte genstande eller beløb.
Det kan også være en god idé at tale åbent med din familie om dine ønsker, så der opstår færre misforståelser og konflikter senere.
Endelig bør du løbende revidere dit testamente og dine forsikringsforhold, især hvis din livssituation ændrer sig, for eksempel ved skilsmisse, nyt ægteskab eller børn. På den måde kan du være tryg ved, at dine nærmeste er bedst muligt sikret, uanset hvad der sker.
